HeresyBlog - Miljø

Tigerbøffer

nospam@example.com (Kian Conteh) — Wed, 21 Jul 2010 23:01:00 -0600

Henry George: Both the jayhawk and the man eat chickens; but the more jayhawks, the fewer chickens, while the more men, the more chickens.

Aldrig ahr der været så få tigre tilbage i naturen. Man regner med, at der kun er 3.200 tilbage, fordelt over et kæmpe område, for at de ikke helt skal uddø vil man i efteråret holde en konference for at koordinere indsatsen, så bestanden kan fordobles inden det kinesiske tigerens år i 2022.

Problemerne for tigrene er store, for deres leveområder bliver konstant mindre, og vigtigst af alt, så er efterspørgslen efter tigerprodukter og dermed krybskytteri meget stor. 23 tigre blev dræbt på Sumatra i Indonesien i 2008 på trods af, at CITES traktaten forbød handel med tigerprodukter i 1975. Siden da er tigerbestanden faldet og millioner af dollars er brugt uden det har nogen effekt. Den eneste løsning man åbenbart forfølger er yderligere stramninger for handlen med tigerprodukter og fortsatte restriktioner på tigerfarme i Kina.

Der er ikke noget at sige til, at krybskytteri er en god forretning for fattige mennesker, når man kan sælge skindet for 20.000 dollars og knoglerne for 250.000 dollars på det sorte marked, og alle andre dele er tigeren kan også sælges for enorme summer.

I Kina har man opdrættet næsten 6.000 tigre i fangenskab med henblik på at genudsætte dem i naturen, men mange af farmene opdrætter flere end de har behov for, så de kan sælge de døde dyr på det sorte marked. Kritikken af Kina for ikke at slå hårdt ned på den handel er hård. The New York Times formulerede kritikken:

one particularly horrifying practice is Chinese tiger farms, which supply pelts, worth up to $20,000 apiece, and tiger bones used in medicines and aphrodisiacs. These farms are thinly masked as efforts at tiger conservation. In reality, their purpose is to raise tigers to be butchered and consumed. (...)

Unless China does both — shuts down the tiger trade and finds a way to alter consumers’ tastes — the wild tiger is almost surely doomed.

At opdrætte dyr i fangenskab og så slagte dem og spise dem, er tilsyneladende helt horribelt for The New York Times på trods af det er præcis det samme formål med alle husdyrhold i hele verden. Men er det nu også rigtigt, at hvis ikke Kina lukker tigerfarmene, så de de vilde tigre dødsdømte? WWF er i hvert fald også af den holdning. Grunden skulle være at opdræt og salg skulle stimulere efterspørgslen efter tigerprodukter, og da det er forholdsvist dyrt at opdrætte tigre, vil det være billige at skyde og sælge de vilde tigre.

Det er sikkert rigtigt, at legalisering af salget vil stimulere efterspørgslen efter tigerprodukter. Men der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis handlen legaliseres, så vil udbuddet eksplodere og priserne vil styrtdykke. Selv med forbuddet er der 6.000 tigre i fangenskab i Kina, og man regner med, at i USA alene er der over 5.000 tigre, og kinesiske mebedsmænd mener de kan opdrætte 100.000 tigre på 15 år. Tigre i fangenskab er altså ikke truede overhovedet. Af en eller anden grund anses antallet af opdrættede tigre i USA som en trussel mod de vilde tigre i Asien.

Det handler om simpel udbud og efterspørgsel. Lige nu er der en stor nok efterspørgsel til, at priserne er tårnhøje. Uanset hvor stort forbruget ville være, så vil det mindre kunne betale sig, at være krybskytte hvis priserne er relativt lave. Krybskytteri bliver endnu mindre eftertragtet ved, at det er farligt jage tigre, og i øvrigt er det også et besværligt, for den enkelte tiger har et kæmpe territorium. Så er det lettere at smide en død ko ind i buret til tigrene en gang om ugen.

Forbud mod handel og forsøg på holdningsændring hos kunderne har tydeligvis slået fejl, der nægtes hårdnakket at benytte visdommen i det indledende citat, selvom det gang på gang er bevist, at det er rigtigt. Kan markedet mættes med opdrættede tigre, så bliver de vilde tigre lige pludselig penge værd i live, ligesom vilde elefanter er i Sydafrika. Vilde elefanter er så værdifulde, at bestanden fordobles hver 15. år. Det har ført til, at der nu er alt for mange vilde elefanter i Sydafrika, og man føler sig nødsaget til at skyde nogen af dem. Levende vilde tigre er mange penge værd, medmindre forbuddet driver priserne så højt op, at de er mere værd døde - sådan er det i dag.

John Stossel lavede for noget tid siden et program om at man kan redde tigeren ved at spise dem.

Glanscitat:
JM: "You didn't drink the Coolaid with these people at PERC, did you?"
Stossel: "Yes I did. I found them totally convincing because I don't think you can stop human nature."

Vindmøllernes beskidte hemmelighed

nospam@example.com (Kian Conteh) — Fri, 26 Mar 2010 00:43:00 -0600

Fossile energikilder er noget skidt. Det er en sandhed uanset om man bekymrer sig CO2 og klima eller man ikke gør. Men selvom vindmøller sælges til overpris i hele deres levetid som en erstatning for fossile energikilder, så er der en beskidt lille hemmelighed, der ikke tales meget om: Vindkraft er dybt afhængig af fossile kilder.

Og så er vi slet ikke begyndt at tale om hvor ødelæggende vindmøllerne er for den natur de bliver opstillet i.

10 gode grunde til atomkraft

nospam@example.com (Kian Conteh) — Mon, 22 Mar 2010 18:32:00 -0600

Man kan diskutere de mange fordele ved atomkraft i lang tid, og ikke mindst rækkefølgen af en top 10. Men Pro Nuclear Democrats har lavet deres egen liste:

10. Atomkraft udleder ikke drivhusgasser.
Rene energiformer er nødvendige, og derfor er mange miljøtilhængere blevet støtter af atomkraft. Allerede nu produceres 73% af den grønne energi på atomkraftværker i USA, men desværre er kun 10% af den amerikanske energiproduktion fra atomkraft.

9. Atomkraft skaber højt betalte jobs, der bliver i landet.
Kraftværkerne bliver hvor de er, og arbejdspladserne kan ikke sendes til udlandet. Flere byer er vokset op omkring et atomkraftværk fordi de højtlønnede jobs skaber vækst i hele lokalsamfundet.

8. Atomkraft er en central del af et højteknologisk samfund.
Atomkraft handler ikke kun om at producere elektricitet. Læger bruger medicinske isotoper til fra reaktorerne til at redde liv hver dag ved at diagnosticere og behandle patienter. Brandalarmernes detektor indeholder også materialer lavet i atomreaktorer. Fødevaresikkerheden kunne højnes ved at bestråle madvarerne inden de sælges. Og dertil kommer alle de relaterede forskningsområder indenfor alle disse emner.

7. Atomkraft er den mest priseffektive måde at reducere CO2 udledningen.
Atomkraft er den billigste måde at producere baseload-elektricitet på. Der skal være strøm i ledningerne hele tiden, og ikke kun når det blæser eller solen skinner. De amerikanske atomkraftværker leverer nok ren energi, svarende til at udstødningen fra alle amerikanske biler blev fjernet.

6. Atomkraft leverer billig elektricitet.
Punktet minder meget om nummer syv, men regningen man får, betyder ofte mere end hvor meget CO2 der er beskåret. Atomkraft er billigt, og afhænger meget lidt af de øvrige priser på markedet. Selv store ændringer i prisen på atombrændsel har meget lille effekt på prisen på strømmen. Det er helt anderledes for de fossile brændsler. Omkostningerne ved atomkraft er primært kapitalomkostninger og lønninger.

5. Atomkraft er sikkert.
Kommerciel atomkraft i USA har ingen dødsfald på samvittigheden. Det kan aldrig springe i luften som en bombe (og som et gasværk gjorde for nyligt). Ingen kom til skade på Tremileøen da værket havde et uheld, og ulykken må betegnes som en succes, da det beviste at sikkerheden fungerede under de værst tænkelige omstændigheder. Men det var dyrt, for reaktoren gik tabt.

4. Atomkraft er tilgængeligt i millioner af år.
Nogen tror uran er sjældent. Det er det ikke. Der er omkring lige så meget uran som er kobber og tin og der er 40 gange mere end der er sølv. Nye breeder reaktorer vil kunne udnytte langt mere af den tilgængelige uran. Thorium findes i meget større mængder end uran, og kan også bruges helt op som atombrændsel. Uran kan også udvindes fra havvand, men det er endnu ikke rentabelt at gøre det.

3. Atomteknologi kan bruges til mange forskellige ting.
Atomkraft er bare et element af atomteknologien. Nogen isotoper der produceres i reaktorerne kan bruges i luftfarten, sikkerhed, medicin, landbrug. Uden nuklear medicin ville hundrede tusinder af mennesker ikke have været i live i dag. Atomkraft kan afsalte vand, hvilket det atomdrevne hangarskib Carl Vinson pt. gør på Haiti efter jordskælvet.

2. Atomkraft giver højere energi selvstændighed.
Afhængigheden af diverse diktaturstater bliver langt mindre med atomkraft. Uran og thorium kan købes billigt af vestlige og frie lande som Australien, Canada og Norge eller vi kan producere det selv fra havvand.

1. Atomkraft er den mest koncentrerede form for energi.
Dette er måske den mindst åbenlyse fordel. Koncentreret energi betyder at fodaftrykket af en energiform er meget lille. Der skal kun graves meget lidt uran op i forhold olie, kul og gas. Kraftværkerne fylder meget lidt i forhold til sol og vind, hvis de skulle producere lige så meget energi. Energi sikkerheden er høj, da produktionen på sol og vind er meget ustabil. Der er 1500 kulfyrede værker i USA, men der skal kun bruges 200 atomkraftværker til at erstatte dem helt.

Via Seeker Blog.

Den næste generation af atomkraft

nospam@example.com (Kian Conteh) — Tue, 16 Feb 2010 22:12:00 -0700

The Economist havde i december en glimrende artikel, der nøgternt gennemgår de nye designs indenfor atomkraft, og hvorfor de er så interessante.

The Economist: Ifølge den Internationale Atomenergi Kommission (IAEA) består 356 af de 436 operationelle atomreaktorer af typen PWR eller af kogende-vand-reaktorer - en forsimplet version af samme design.

Langt den største del af de nuværende reaktorer bruger en én-gang-igennem brændselscyklus, hvor en mængde brændsel kun bruges én enkelt gang i reaktoren, hvorefter det fjernes op opmagasineres. Den brugte brændsel giver et opbevaringsproblem, men det åbner også for nogle muligheder. Ifølge World Nuclear Association, en industriorganisation, har det brugte brændsel stadig i omegnen af 96% af det oprindelige uran sammen med plutonium, som blev dannet i kernen.

Det er plutonium og nogle endnu tungere stoffer, der er radioaktive nok til at være farligt, men ikke radioaktivt nok til at radioaktiviteten forsvinder i tusinder af år. De sidste fire procent består hovedsaglige af resterne af den spaltede uran. Det er derimod så ekstremt radioaktivt, at det radioaktiviteten hurtigt brænder ud. Efter 10 år er kun halvdelen af resterne radioaktive og tilbage er nogle meget værdifulde metaller.

I artiklen bliver seks mest lovende reaktordesigns gennemgået.

Den superkritiske vand-kølede reaktor (SCWR) varmer vandet langt højere op end de gamle vandkølede reaktorer. Det giver meget højere effektivitet når varmen skal gennem turbinerne, der producerer strømmen. Prisen på denne reaktor kan komme langt ned da meget af den nyeteknologi til turbinerne allerede er udviklet til fossile kraftværker. Problemet er de meget høje temperaturer også giver et meget højt tryk i rørerene, og samtid får rørerene til at ruste.

Den anden type kaldes Meget Høj Temperatur Reaktor (VHTR) har ligesom SCWR en én-gang-igennem brændselscyklus, men bruger helium til at køle og overføre energi til strømproduktionen. Temperaturen kan med helium bliver tre gange højere end de nuværende designs og kan nærme sig tusind grader celcius. Obama har tilsyneladende valgt dette design til videreudvikling.

Natriumkølet hurtig reaktor (SFR) er indtil videre den mest succesfulde af en helt anderledes type reaktor, som fungerer med hurtige neutroner. Hurtige reaktorer kan bruge det radioaktive affald og lave energi af det hele og ikke kun af den 1 % af naturligt uran, som de almindelige reaktorer kan. De gør det ved blandt andet at producere plutonium, som derefter spaltes. Problemet er at de producerer mere plutonium end de bruger, hvilket er bekymrende i forhold til spredning af atomvåben. Fordelen ved at bruge natrium som kølemiddel i stedet for vand eller helium er, at rørene ikke er under tryk. Opstår der en læk, så sprøjter det ikke ud med radioaktiv damp, som i de nuværende reaktorer. Et andet problem er bare at natrium ved de nødvendige temperaturer ødelægger rørene og det bærnder hvis det kommer i kontakt med luften.

Den gaskølede hurtige reaktor (GFR) fungerer ligesom den natriumkølede hurtige reaktor, men bruger helium som kølemiddel. Den har de samme problemer med plutonium, og i stedet for at æde rørene, så er rørene under meget højt tryk.

Den blykølede hurtige reaktor (LFR) fungerer ligesom de to foregående med samme problemer med plutonium, men bruger smeltet bly som kølemiddel.

Smeltet salt reaktoren (MSR) er min personlige favorit, som også kan bruge almindeligt atomaffald som brændsel. I stedet for at lave dyre brændselsstave som placeres i reaktoren, så smelter man det salt af fluor, som også bruges i tandpasta. Ved tusind grader bliver det flydende som vand, og kan opløse brændslet på samme måde som bordsalt kan opløses i vand. Opløsningen af brændsel pumpes så igennem reaktoren hvor brændslet spaltes og bliver varm. Fordelen er, at med en lille og simpel kemisk fabrik tilsluttet kraftværket, kan man løbende fjerne affaldet sammen med nogle stoffer der ellers ville ødelægge kædereaktionen. Samtidig kan man hælde nyt brændsel på uden at sluke reaktoren og skille den ad som alle andre reaktorer skal. En variant af MSR kaldes LFTR (udtales "lifter") og forskellen er at den kan brænde thorium, som der er meget mere af i jorden end der er uran. I praksis en uudtømmelig energikilde. I atomkraftens barndom blev der bygget forsøgs reaktorer af MSR typen, men de blev skrottet da de ikke var gode at lave plutonium på, som man havde brug for under den Kolde Krig.

Artiklen fortæller desværre ikke meget om sikkerheden ved disse nye reaktorer, for den er helt i top. De udnytter alle sammen fysikkens love i stedet for mekanik til at lukke sikkert ned hvis noget går galt. Der er simpelthen ingen risiko for ulykker som i Chernobyl eller Tremileøen. Det er fysisk umuligt.

Miniatomreaktor til fabrikken

nospam@example.com (Kian Conteh) — Sat, 23 Jan 2010 17:48:00 -0700

Det nystartede firma ARC tilbyder at installere miniatomraktorer på 50 eller 100 MW. Til sammenligning leverer Amagerværket næsten 500 MW.

Ideen er at man køber en samlet reaktor med nok brændsel til 20 års drift. Det vil sige at man ved helt præcis hvor meget man kommer til at betale for strømmen i brændslets levetid. Når brændslet er brugt, kan brændlet let og sikkert udskiftes som om det var batterier i en lommelygte. Men det slutter ikke her, for reaktoren er en Integral Fast Reactor, det vil sige en raktor, som ved almindelig drift laver mere brændsel end den bruger.

Fordelen er at den bruger både uran-235 som almindelige atomkraftværker, men den bruger også uran-238 som udgør næsten 99% af naturligt uran, og som almindelige atomkraftværker ikke kan bruge til noget. Uran-238 udgør størstedelen af lagrene af atomaffald. Det uheldige ved uran-238 er, at i almindelige atomreaktorer omdannes det delvist til såkaldt transuraner, som er meget radioaktivt affald som skal gemmes i hundrede tusind år. Men en Integraf Fast Reactor forbrænder også alle transuranerne til spaltningsprodukterne. Spaltningsprodukterne er ekstremt radioaktive, men det betyder samtidig at efter kun 10 år er halvdelen af radioaktiviteten forsvundet, og tilbage er nogle meget værdifulde metaller. Spaltningsprodukterne er der ikke nogen grund til at grave ned i jorden, for man begraver heller ikke guld.

Sikkerheden ved Integral Fast Reactor er også helt anderledes end ved de nuværende reaktorer. Sker der et uheld på et almindeligt atomkraftværk, så gør reaktoren i stykker og der er fare for at der slipper radioaktivtet ud i omgivelserne. Til det har man bygget store betonbarrierer, så naboer ikke udsættes for nogen risiko. Den type uheld kan fysisk ikke ske med Integral Fast Reactor. Bliver reaktoren for varm, så lukker den ned af sig selv med fysikkens love. Ulempen er dog at kølemidlet er meget svært at håndtere, blandt andet fordi det ikke må komme i kontakt med luften, men det er overkommeligt at forhindre det i at ske.

Chernobylkraftværk lukket i Litauen

nospam@example.com (Kian Conteh) — Tue, 05 Jan 2010 21:40:00 -0700

Vi kan nu ånde lettet op, for Litauen har endelig lukket Ignalina værket, som er/var af samme design som Chernobyl. Kl. 22 den 31. december var værket lukket. Værket producerede 70% af Litauens elektricitet, og lukningen giver massive prisstigninger på el, hvilket bliver hårdt for landet, som har en særdeles trængt økonomi. Forhåbentlig lykkedes det for de baltiske lande og Polen at bygge et nyt værk til tiden, som efter planen skal stå færdigt i 2018.

Når helle skræmmehistorien om Chernobyl har lagt sagt, så er det nok på sin plads at kaste et blik på hvorfor det gik galt i Chernobyl, så frygten ikke overføres til vestlige atomkraftværker, og i særdeleshed de nye værker, som er på vej. Charles Barton har på Nuclear Green en god gennemgang, som ikke kan gentages ofte nok:

Atomsikkerhed har været en vigtig problemstilling for reaktordesignerne siden den første reaktor blev designet. De første reaktordesignere indså at nogle reaktordesigns var mere sikre end andre. Man vidste, at der var sikkerhedsfejl i reaktorerne på Hanfordværket i Washington. Af samme grund blev værket placeret langt væk fra alting i et tyndt befolket område.

Sikkerhedsproblemerne på Hanfordreaktoren stammede fra brugen af vand til afkøling af en grafitreaktor. Hvis reaktoren blev for varm, ville vandet i den begynde at koge i rørene. Vandet inde i en grafitmodereret kerne virker lidt som en bremse på kædereaktionen. Når vandet forsvinder fra en vandkølet grafitreaktor svarer det til at bremsen løftes og kædereaktionen kører hurtigere. Det bidrager til mere varme i kernen, og den ekstra varme koger endnu mere vand af reaktoren. Den process kan ske meget hurtigt indtil der sker en dampeksplosion, som potentielt kan ødelægge reaktorkernen.

Læs resten af "Chernobylkraftværk lukket i Litauen"

Er uran en vedvarende energikilde?

nospam@example.com (Kian Conteh) — Sun, 03 Jan 2010 17:31:00 -0700

Lad os se på et interessant lille regnestykke fra The Capacity Factor:

Et atomkraftværk ved havet, som de tre tilbageværende værker i Sverige, pumper i omegnen af 130 kubikmeter havvand pr sekund for at køle reaktorvandet i forbindelse med strømproduktionen. I almindeligt havvand er der opløst ca. 3,3 mg uran pr. kubikmeter, hvilket betyder der bliver pumpet 0,4 gram uran rundt i værket hvert sekund eller 12,6 tons om året.

Et typisk atomkraftværk er på ca. 2000 MW, af typen Sodium-cooled fast reactor, som er lige nu er under udvikling, skal bruge ca 2 tons om året. Det vil sige, at hvis man fra kølevandet kan indfange 1/6 af uranet, så bliver kraftværket selvforsynende med uran. Kan man udtrække al uranen, ja så kan den forsyne fem andre atomkraftværker, der ikke ligger ved havet.

Men det bliver mere interessant, for i havet er der 4,5 milliard tons uran, som tilsyneladende er i ligevægt med de 40 bilioner (12 nuller) tons der i i jordskorpen, således at hvis vi fjerner uran fra havet, så vil den samme mængde blive opløst fra jordskorpen gennem undersøiske vulkaner og lignende. Allerede nu er udtræk af uran fra havvand ved at være rentabel, og set i forhold til at prisen på uran er en meget lille del af prisen på strømmen fra atomkraft, så er det allerede nu en tilgængelig ressource.

Spørgsmålet er så om uran kan betegnes som en vedvarende energikilde. Det lever nok ikke op til kriterierne for vedvarende på trods af at det praktisk er en uudtømmelig energikilde.

Skaldyr reddede menneskeheden fra klimaforandringer

nospam@example.com (Kian Conteh) — Thu, 17 Dec 2009 22:35:00 -0700

Menneskeheden var ved at uddø og kun 1000 mennesker i den fødedygtige alder var tilbage på grund af klimaforandringer. Det vil sige på grund af istid.

boingboing: For et par hundrede tusind år siden blev planeten et meget koldere og tørrere sted. I Afrika udvidede ørkenerne, dyrearter uddøde og menneskeracen var i store problemer.

(...) Det viser sig at på et tidspunkt mellem 130.000 til 190.000 år siden var menneskeheden reduceret til mindre end 100 fødedygtige individer - bare et par tusind individer i alt. Gammel naturlig klimaforandring drev vores art til kanten

Forskerne mener at redningen var menneskets intelligens, som gjorde det muligt at skifte fødekilde til skaldyr, som trives godt i køligere vand. Sagen er at det ikke er så lige til at lave det skift, da det kræver at at man opdager nye sammenhænge og opfinder nyt værktøj.

Men historien fortæller mere end det. Historien fortæller også hvor slemt det er når jorden nedkøles, og artiklen fortæller også hvordan arterne døde og områder tørrede ud. Præcis det samme som dommedagsprofeterne siger vil ske med en minimal opvarmning. profeterne advarer om ørkener på trods af at det er nedkøling der udtørrer atmosfæren og opvarmning, der fylder mere vand i atmosfæren og øger vandcirkulationen.

Der vil formodentlig ske forandringer som nogle steder giver mere ørken, men det har mere noget at gøre med luftstrømmenes samspil med geografien end med temperaturen direkte. Advarslen bakkes op med at højere temperatur gør jorden mere tør, men der tages ikke stilling til at de fleste områder nær Ækvator, som får mest sol er præget af frodig regnskov og ikke af ørken.

Uanset hvor slem opvarmning er, så er nedkøling meget værre. Dengang var redningen teknisk snilde og forskning i hvordan man håndterer forandringerne. Mon ikke det samme er tilfældet idag.

Vindmøllen - den upålidelige strømkilde

nospam@example.com (Kian Conteh) — Sat, 12 Dec 2009 17:29:00 -0700

Hypen om en dynamo med vinger, der står på en pæl er enorm. Spørgsmålet er om de nye tal er glædelige.

Berlingske: Ifølge en helt ny rapport fra den europæiske vindenergisammenslutning, EWEA, kommer 20,3 procent af vores elforbrug fra vindmøller.
Det er tal, der vækker naturlig glæde i den danske vindmølleindustri, hvis målsætning er at nå 50 procent af elforbruget i 2020.

Den nævnte rapport kan finde her. Regner man lidt på tallene i rapporten, så kan man finde ud af, at der i Danmark er installeret 3.180 MW, som i gennemsnit er 28% effektiv, således at det reelt svarer til 878 MW produceret. Men hvor pålidelige er den produktion?

The Capacity Factor har set lidt på vindproduktionen i Tyskland.

I rapporten fra EWEA kan man se at Tyskland har 23.903 MW installeret, hvilket med samme effektivitet som i Danmark reelt giver 6.693 MW i reel produktion. Så hvis vi slår en streg igennem kurven ved lidt over 6000 MW, så melder der sig et par interessante spørgsmål: Hvad gør vi de dage, hvor der ikke bliver produceret nok strøm? Hvad gør vi med strømmen de dage, hvor der produceres mere end gennemsnittet?

Vi kan se at udsvingene i produktion er meget store og meget hurtige; hurtigere end man kan starte andre kraftværker op hvis vi altså forudsætter, at vi har bygget andre kraftværker, enten herhjemme eller i udlandet. Ikke nok med det, så kan vi også se at den samlede vindproduktion i et stort land som Tyskland ret ofte går helt i nul, eller i hvert fald tæt på. Back-up strømmen skal altså kunne levere 100% af den strøm vi skal bruge.

Den eneste måde at løse det problem er at lade andre kraftværker køre i tomgang hele tiden, så den kan tage over når vindproduktionen falder. Ligeledes, så skal man lade andre kraftværker gå i tomgang når vindproduktionen er høj. Ressourcespildet ved det kan gøres mindre med vandkraft med opdæmmet vand, men de skal også bygges hvilket koster det hvide ud af øjnene og har kæmpe skader på naturen. Sagen er, at selvom vi bygger masser af vindmøller, så kan det ikke erstatte andre kraftværker.

Hvis vi ser på prisen på vindkraft, så kan vi tage Horns Rev 2 som eksempel. Den består af 95 møller med en samlet installeret effekt på 230 MW svarende til en reel produktion på 64 MW. Det koster ca 3,5 mia kroner svarende 55 mio krone pr. reel MW. Sammenligner vi det med den nye atomreaktor på Olkiluotoværket i Finland, som er på 1600 MW hvilket for atomreaktorer reelt giver 1.440 MW, som modsat vindmøllerne ikke har nævneværdige udsving, så svarer det til at vi kunne bruge 11 mia euro på reaktoren. Men Olkiluoto reaktoren koster kun 3,2 mia euro, og den behøver ikke back-up. Der er altså næsten 8 mia euro i overskud til at drive værket, rive det ned og til at gemme affaldet. Og så skal vi ikke glemme at prisen på reaktoren er høj fordi ekspertisen i at bygge reaktorer er næsten forsvundet i verden, og er først ved at blive genoprettet nu.

Alt i alt, så er det altså en sørgelig nyhed i Berlingske.

Temperaturstigninger i perspektiv

nospam@example.com (Kian Conteh) — Fri, 11 Dec 2009 19:34:00 -0700

Ser man på iskerner fra Grønland, som kan hentes her, så viser det sig, at der bestemt er sket en opvarming i Grønland, som graferne fra the Foresight Institute viser. Bemærk at opgangen i temperatur skete i sidste halvdel af 1800 tallet.
Men hvor stor er den stigning i forhold til tidligere?
Læs resten af "Temperaturstigninger i perspektiv"

Global opvarmning i byerne

nospam@example.com (Kian Conteh) — Thu, 10 Dec 2009 23:28:02 -0700

En 6. klasses elev kan åbenbart tilbagevise en stor del af påstandene om global opvarmning (med lidt hjælp fra far). Men sjovt nok påviser de alligevel en slags menneskeskabt opvarmning, nemlig den opvarmning, der måles i byerne, som tilsyneladende bliver varmere og varmere.

Måske bliver byerne ikke varmere som sådan, men når byområdet langsomt omslutter målestationerne med asfalt og udblæsere fra airconditionanlæg, så er det helt naturligt at temperaturen på de stationer stiger. Peter og hans far har bare lavet en simpel påvisning af det fænomen. Deres lille øvelse afviser ikke at jorden samlet set er blevet varmere, men den burde tage toppen af panikken omkring klimaet.

Svensk atomsikkerhed i top

nospam@example.com (Leclerc) — Wed, 08 Jul 2009 14:39:30 -0600

Alternativ overskrift:

Berlingske - Sikkerhedsen vakler på svensk a-kraftværk: Strålesikkerhedsmyndigheden i Sverige (SSM) overvejer at sætte atomkraftværket Ringhals under særligt tilsyn. Det skyldes, at Ringhals har rapporteret om en stor mængde fejl igennem længere tid, heriblandt to alvorlige.

Med sådan en nyhed, skal man lige tage ordene med et gran salt, for tærsklen for hvornår noget kaldes alvorlige fejl er meget lav. De to kategori 1 fejl er ikke farlige, og har ikke være nogen trussel mod omgivelserne.

Alt på et atomkraftværk skal fungere optimalt, og gør det ikke det, så skal der tages handling. De mange nyheder og historier fra Ringhals er mere end noget andet tegn på at kontrollen med sikkerheden er i top, så selv små skavanker opdages og håndteres i rigtig god tid. En så høj standard for sikkerhed finder man ikke i andre brancher, selvom andre brancher koster snesevis af menneskeliv hvert år. Kommerciel atomkraft i vesten har ikke kostet et eneste menneskeliv gennem de mange år og de mange kraftværker der findes. Selv almindelige arbejdsulykker er der væsentligt færre af.

Sikkerheden på atomkraftværker skal være høj, og er i mange tilfælde højere end nødvendigt. Med så skarpe krav skal kontrollen finde problemer, for ellers er kontrollen ikke god nok - og Svenskerne finder mange ting.

For Vattanfall, der ejer Ringhals, kan de mange små problemer, der er opstået på det seneste være et problem. Fejler den ene del efter den anden, kan det tyde på at en større renovation af værket kan blive aktuel, og derfor er det også helt på sin plads, at myndighederne skærper overvågningen, og beder om en større gennemgang af værket. Alt sammen ganske fornuftigt, helt normalt og ganske ufarligt. Historien viser bare at vi kan stole på vores svenske naboers omhyggelighed.

Politiken er også god for lidt katastrofestemning.

Klimakatastrofen og argumenterne

nospam@example.com (Leclerc) — Mon, 06 Jul 2009 14:35:00 -0600

David Friedman: Argumentet for at gøre noget drastisk mod global opvarmning har to dele. Den første handler ændring af klimaet, årsagerne til at tro at jorden bliver varmere og at årsagen er menneskets handlinger, specielt udledningen af CO2. Den anden del handler om de menneskelige konsekvenser ved klimaændrigner.

Det er altid interessant at læse er fornuftigt indlæg om klimaændringer, selvom min vurdering er at mennesket har mindre indflydelse på klimaet end David Friedmans.

Det meste af den kritik jeg har set i kommentarerne på denne blog og andre steder, handler om den første halvdel, hvor kritikerne argumenterer for at beviserne for global opvarmning, eller beviserne for at ændringerne skyldes menneskets levevis, er svage. Jeg ved ikke nok til at være sikker på at den kritik er forkert, men det er tydeligt at klimaet er kompliceret og at vi ikke forstår det ret godt. Men mit bedste gæt på baggrund af debatten er, den første del af argumentet er korrekt, dvs. at det globale klima bliver varmere og at mennesket i det mindste har haft en vigtig indflydelse på det.

Det jeg ikke finder overbevisende er den anden halvdel af argumentet. Mere specifikt finder jeg det ikke overbevisende at klimaændringer i den størrelse IPCC antager, vil have katastrofale konsekvenser for mennesket. Selvfølgelige kan vi forestille os klimaændringer, der er store nok og hurtige nok til at det bliver et problem - for eksempel en hurtig afsmeltning af alle gletchere. Og hvis klimaet, som jeg forstår det, ikke er velbeskrevet, så kan ikke helt udelukke at det vil ske.

Selvom vi vurderer beviserne for selve opvarmningen forskelligt, så er det vigtigt at se på hvad konsekvenserne realistisk er, hvis den opvarmning, der advares om er korrekt.

Det meste af argumentet tager udgangspunkt i hvad det værst tænkeligt kunne ske, og ikke hvad vi har gode grunde til at tro vil ske, og jeg tror at den øvre grænse er at finde i IPCC modellerner. De angiver en temperaturstigning på cirka to grader over de næste hundrede år, som resulterer i at havene stiger cirka en halv meter. Det jeg finder usandsynligt er påståanden om at ændringer i den størrelsesorden og med den hastighed vil være en katastrofe, der er stor nok til at retfærdiggøre meget dyre modforanstaltninger i dag.

Når det kommer til stykket, så producerer vi mad, lever og arbejder vi allerede i klimaer med meget større forskel. Kigger vi på et klimakort over U.S., så ser det ud til at der inden for en time eller to kørsel fra alle de steder jeg har boet, findes steder med en gennemsnitstemperatur, der mindst to grader højere. Hvis mennesker lige nu kan leve, arbejde og dyrke mad over temperaturforskelle over to grader, så har jeg svært ved at forestille mig at de ikke ville kunne fortsætte selvom gennemsnitstemperaturen steg i den størrelsesorden, når nu de har et århundrede til at tilpasse sig.

På hundrede år kan man nå at tilpasse sig rigtig mange og store ændringer. De sidste hundrede år har der været enorme ændringer, og det er ikke let at sammenligne verdens tilstand i 1909 med 2009. Ændringerne har været enorme, og vores levemåde er ændret kolosalt. Ikke nok med det, så sker ændringerne hurtigere og hurtigere, og langt de fleste ændringer er sket inden for de sidste 50 år. Det er svært at forestille sig alle de ressourcer og teknologi, der er til rådighed om hundrede år. Min største frygt om alt det her, er at alle de klimaaftaler og initiativer vi laver nu vil være en alvorlig hindring for udviklingen, og at mennesket om hundrede år ikke vil have de mange ressourcer som de kunne have haft til at imødegå eventuelle klimaændringer.

Vindmøller er en miljøtrussel

nospam@example.com (Leclerc) — Mon, 08 Sep 2008 23:24:35 -0600

Man skal ikke tale om miljø og energi ret længe før nogen, typisk en byboer, begynder at tale om vindmøllernes velsignelser. Det er typisk personer, som ikke lever med larmende vindmøller, som beskæmmer enhver udsigt i Jylland. Vindmøller er ikke godt for dyrelivet, som har svært ved, at tilpasse sig møllernes larm og bevægelser.

Nogen siger at vindmøller kræver ca. 500 kvadratkilometer for at producere 1.000 MW, og når Danmark i 2006 i gennemsnit brugte i omegnen af 8.400 MW, så svarer det til 10 % af Danmarks samlede areal, som skal helliges vindmøller. De største møller fra Vestas er på 3 MW, så det skal altså bruges næsten 3.000 af de største møller for at dække Danmarks forbrug, og så har er der slet ikke kapacitet til hverken spidsbelastningerne, eller når der ikke er meget vind over landet.

Man kan selvfølgelig bygge møllerne i vandet, men når man tager i betragtning at man er ved at planlægge verdens største vindmøllepark i Kattegat, som kun skal have 175 møller, og producere 400 MW. Man tør næsten ikke tænke på hvor dyrt det bliver, og hvor meget mere forbrugerne kommer til at betale fordi det er vindmøller.

Forskere fra DTU har regnet på hvilke affaldsmængder møllerne afgiver når de de er udtjente, og det er ikke ligegyldige mængder. Der er tale om flere millioner tons vindmølleskrot, som dårligt kan anvendes og som heller ikke kan brændes, og det koster ca. 1 million kr at skrotte en mølle bare 7 km ude i vandet. For at være lidt polemisk, så er det stort set den samme problematik atomkraft kritiseres for. Her er der også affald, som skal opbevares i lang tid, men her er mængden ikke ret stor, og meget af det kan endda genbruges i nye de nye typer af reaktorer.

Vi må bare indse at vindmøller er en dyr energikilde, med en kæmpe miljøbelastning, og en regning for affaldet, som eftertiden må betale. Og så er det grimt.

Imagine There's No Global Warming

nospam@example.com (Leclerc) — Sun, 13 Jul 2008 15:16:17 -0600

Minnesotans for Global Warming:

Imagine there's no warming
It's all just been a lie
CO2 is not a pollutant
The Polar Bears aren’t gonna die
Imagine if all the people
Livin' another day

Imagine there's no Kyoto
It isn't hard to do
Gas at 99 cents a gallon
And no carbon taxes too
Imagine all the people
Driving SUVs

You may say I'm a denier
But I'm not the only one
31,000 scientists
Say the world’s climate follows the sun

Imagine no politicians
I wonder if you can
No one to fear monger
No need to eliminate man
Imagine all the people
Drilling all over the world

You may say I'm a dreamer
But I'm not the only one
I hope someday you'll join us
And the world will be more fun

(h/t Newsbusters.org)