HeresyBlog - Udland

Danskerne ønsker øget u-landsbistand – eller gør vi?

nospam@example.com (Kian Conteh) — Fri, 09 Nov 2007 16:14:11 -0700

"Politikernes holdning til bistandshjælp spiller ind på, hvor vælgerne vil sætte deres kryds, ” fortælles der om en undersøgelse analysebureauet Zapera har lavet for fem danske udviklingsorganisationer.

Et klart flertal af vælgerne, 57 procent, erklærer sig enige i, at Danmark har råd til at bruge flere penge på både velfærd hjemme og u-landshjælp ude, mens 46 procent ønsker, at en kommende regering fører u-landshjælpen tilbage til én procent af bruttonationalindkomsten (BNI) og derved ændrer VK-regeringens beslutning om at sænke den til 0,8 procent. Kun 34 procent erklærer sig uenige.

Sikke en røverhistorie over et bestilt analysearbejde!

Som man spørger, får man svar. Jeg er ikke et sekund i tvivl om spørgsmålene er udformet til at give ”det rigtige svar”. Alligevel kommer kun 57 % med det ønskede svar. Når det er sagt, så er der et helt andet problem, for folk mener ikke altid helt hvad de siger. Det klassiske eksempel er, at undersøgelser om folks villighed til at købe økologisk ikke rigtigt stemmer overens med indholdet af indkøbskurven. Spørgsmålet er om vi skal tro på hvad folk siger, eller hvad folk gør. Jeg kan bedst forholde mig til det folk rent faktisk gør.

Med hensyn til ulandsbistand, så er det så heldigt at hvis folk ønsker flere penge til ulandsbistand, så behøver de slet ikke gøre det gennem staten – de kan helt selv donere pengene. Hvis de 57 % ikke har doneret et beløb, som svarer til én procent af bruttonationalindkomsten så er de nogle hyklere. I virkeligheden ønsker de ikke at give penge til ulandsbistanden, de ønsker at alle andre skal give penge til ulandsbistanden.

For at gøre det hele lettere, så er her en lille hurtig liste over dem, der har betalt undersøgelsen:

Folkekirkens Nødhjælp - Dankort og PBS
Mellemfolkeligt Samvirke - Dankort, bankoverførelse, SMS, gavebrev, testamente
Red Barnet - Telefon, SMS, giro, bankoverførelse og Dankort
Care Danmark - PBS, giro, Dankort, Visa, telefon, testamente
IBIS - Dankort, PBS, SMS, bankoverførelse

Vil man give til nogle organisationer, hvor man nok får lidt mere for pengene, så er der også et par stykker af dem her:

Bill & Melinda Gates Foundation - langsom side
William J. Clinton Foundation - MasterCard, Visa og American Express,
KIVA - Microfinance

Så kom ud af hullerne og doner nogle penge. Så behøver vi ikke bruge en masse tid og kræfter på at indkræve alle skattekronerne, for derefter at give dem til afrikanske diktatorer eller de samme organisationer, som man selv kan støtte.

Fattigdoms porno

nospam@example.com (Kian Conteh) — Sat, 16 Jun 2007 12:00:00 -0600

Op mod 90% af billederne fra Afrika er taget af hvide fotografer fra USA og Europa. Det altovervejende mediebillede er et Afrika i fattigdom og sult, men det er ikke nødvendigvis et sandt billede af situationen i Afrika.

Afrika er et kontinent og ikke en katastrofe. Diversiteten i Afrika er enorm, og Afrika er meget andet end nød og hjælpeløshed. Ethan Zuckerman beskriver det helt fantastisk.

Africa’s not an issue. It’s not a cause or a problem. It’s a continent - a complicated, confusing, beautiful continent, with wealth and poverty, peace and strife, success and tragedy. When Africa becomes a cause, we tend to see only one side of the continent - a helpless, dependent, starving side that “needs our help”.

To actually accomplish the goal of Live 8 - the elimination of poverty in Africa - Americans and Europeans have to get a great deal smarter about this other Africa. This Africa needs investment and trade, rather than just aid and debt forgiveness This Africa is open for business. This Africa is as important and as real as the Africa that needs help.

Imagining Famine tager kritisk fat på emnet om hvordan sult bliver fremvist I vesten, og det er ikke et kønt billede. Det er dog et par munitter værd at se lidt på siden.

Det er påfaldende at billederne ofte fokuserer på kvinder og børn, som værende passive ofre. Billederne er stort set alle sammen nogen, der får vores hjerter til at græde, og giver os dårlig samvittighed. Den dårlige samvittighed kan man selvfølgelig betale sig fra ved at give penge til forskellige hjælpeorganisationer – som tilfældigvis også af dem, der producerer billederne. Porno sælger, og det gælder også når det er fattigdomsporno.

Billederne bruges til at fremprovokere en skyldfølelse, ved at trække et spor tilbage til kolonitiden, og derved prøve at forklare nutidens elendighed. Måske er det en begrundet årsagssammenhæng, men resultatet er også at afrikanere gøres ansvarsløse for deres nuværende og fremtidige situation. Følelsen af afrikansk ansvarsløshed er udbredt hos de blødende hjerter i vesten, hvilket er slemt nok. Endnu værre er det når afrikanerne og de afrikanske ledere også føler ansvarsløsheden og falder ind i en offerrolle.

Fattigdomspornoen og den afrikanske ansvarsløshed viste sig i fuldt flor til de verdensomspændende Live8 koncerter i 2006. Her kunne alverdens blødende hjerter lindre deres dårlige samvittighed ved at gå til koncert. Vel at mærke koncerter, der aldrig vil kunne opnå deres formål, men som gav en masse musikere mulighed for at vise deres egne blødende hjerter til verden (uden betaling selvfølgelig).

Live8 er en direkte udløber fra Bob Geldorfs ”Band Aid” koncerter i 80’erne. Band Aid gik ud på at afhjælpe en fattigdom i Etiopien (somaldrig har været koloniseret), hvor militærdiktatoren Mengistu gerne brugte sult som våben mod oprørere, og havde den største foragt overfor hjælp fra udlandet, selvom det gjorde at han lettere kunne fortsætte hans regime med militær støtte fra både Rusland og Cuba. Hungersnøden kom ikke fra noget fremmed sted når man tager Mengistu socialistiske planøkonomi i betragtning.

Selvom billederne af et lidende Afrika kan finansiere vestlige hjælpeorganisationers dårlige samvittighed på den korte bane, så lider Afrika uden tvivl under det på den lange bane. Hjælpen til de sultende bliver også en hjælp til frygtelige regimers overlevelse. Billedet af Afrika får vesten til at blive paternalistisk overfor de afrikanske lande, og det er synd. Afrika er ikke fuld af ansvarsløse børn i voksne kroppe. Afrikanerne er voksne mennesker, der ønsker at forbedre deres liv til trods for fattigdom og regimer, der har værdifællesskab med sovjet og store dele af venstrefløjen her hjemme.

Genstart FN

nospam@example.com (Leclerc) — Sun, 13 May 2007 01:39:46 -0600

Nu skal denne blog leve op til sit navn, for i dansk politik er det bestemt kætterisk at undsige FN, men nu er det vist ved at være på tide. FN’s menneskerettighedsråd består blandt andet af Kina, Cuba og Saudi-Arabien, og det svarer om noget til at sætte ræven til at vogte gæs, som skrevet i Berlingske.

På rådets hjemmeside kan man se alle medlemmerne og alle kandidatlandene til valget her i maj. Her er Egypten sikker på at komme ind sammen med Angola som repræsentanter for Afrika. For Østeuropa er Hviderusland næsten sikker på også at komme med. De øvrige landes håndtering af menneskerettighederne behøver slet ikke at blive nævnt. For Hvideruslands vedkomne behøver man kun at vide at efterretningstjenesten hedder KGB.

Ikke nok med det, så har Zimbabwe nu fået formandskabet i kommissionen for bæredygtig udvikling (kommissionens hjemmeside). Alene det faktum at Zimbabwe har en inflation på over 2000 % siger noget om problemet.

FN har ikke engang været i stand til at gøre noget meningsfuldt ved Darfur i Sudan (se også her). Saddam Hussein kunne holde FN for nar i et årti indtil USA og Storbritannien i spidsen for en koalition, egenhændigt valgte at håndhæve en tidligere FN-resolution. Det er næsten umuligt at tælle antallet af skandaler og kriser hvor FN totalt har manglet handlekraft. Men det er der ikke noget at sige til når FN nærmest er blevet en ”social-club” for diktatorer.

Et nyt FN kunne passende tage udgangspunkt i OECD eller starte som en kopi af OECD. Centralt er kriterierne for optagelse i organisationen:

Each country must have demonstrated its attachment to the basic values shared by all OECD members: an open market economy, democratic pluralism and respect for human rights.

Lige nu er der 30 medlemslande fordelt på hele verden, og samarbejde med over 70 andre lande.

Det nye FN/OECD skal have mandat fra medlemslandene til at tage affære i kriser som Irak, Kosovo og Sudan. Samarbejde med blandt andet NATO, EU’s fælles forsvar og andre skulle være en integreret del af arbejdet. Kandidatlande, såvel som fuldgyldige medlemmer, kan vise deres engagement og ønske om medlemskab ved at stille militære og økonomiske ressourcer til rådighed i krisesituationer. Ved afstemninger kunne stemmevægte afgøres af hvor store bidrag de enkelte lande er kommet med, og vigtigst af alt skal ingen lande have vetoret. Frafalder et medlemsland de basale værdier, bør suspension og eventuel eksklusion være en realitet.

Så når blandt andet Ny Alliance proklamerer at de ønsker ”fornyet respekt for FN”, så kan jeg kun ryste på hovedet. Hvornår har der nogensinde været respekt for FN? Og hvad er det for en respekt det nuværende FN gør sig fortjent til? Lur mig om alliancens ønske ikke refererer til, at USA skulle være respektløs når de går i spidsen for at gennemføre det FN ikke magter.

Navnet på det nye FN/OECD kunne passende være ”Frie Forenede Stater” eller på engelsk ”Free United Nations” forkortet FUN.

Hans Rosling og "Gapminder Trendanalyzer"

nospam@example.com (Leclerc) — Sun, 15 Apr 2007 00:35:46 -0600

Der er ikke mange foredragsholdere, der holder en fanget når de taler, og virkelig brænder sig ind på nethinden. Hans Rosling (blog her) gør det. Hans Rosling er professor i international health på Karolinska Instituttet i Stockholm. Han har blandt andet været med til at opfinde Gapminder Trendanalyzer, som visualiserer statistik. Eller sagt med egne ord: "unveils the beauty of statistics by converting boring numbers into enjoyable interactive animations."

Hans Rosling talte på TED konferencen i 2007. Hans præsentation kan ses her:

På Gapminders hjemmeside er flere af de fantastiske animationer han brugte i præsentaionen. Specielt synes jeg animationen med udviklingen af indkomstfordelingen i verden er vanvittig spændende. Al den tale om ulighed er i verden er måske spild af tid hvis man ser på hvordan det rent faktisk går. De gamle ilande bliver ganske vist rigere, men de gør rigtig mange andre lande så sandelig også.

Trendanalyzer er blevet opkøbt af Google, så mon ikke der er noget spændende på vej fra den kant.

Kommerciel influenzavaccine

nospam@example.com (Kian Conteh) — Sat, 14 Apr 2007 21:17:53 -0600

Indonesien vil ikke frigive prøver af fugleinfluenza til medicinalvirksomheder eller kommercielle vaccineproducenter fordi de er bange for at de vil lave vacciner, som er for dyre for folk i ulandene. Indtil videre har de kun leveret prøver til WHO med en klausul om, at de ikke må gives videre.

Med den fremgangsmåde kan Indonesien være ret sikker på, at der ikke udvikles dyre vacciner. Der vil sandsynligvis slet ikke blive udviklet en vaccine overhovedet. Hvilken fordel Indonesien får ud af begrænsningen er uvist. Jeg tror det eneste er, at betingelserne lyder godt for alle med hang til socialisme.

DR2 Udefra: Kyllinge-massakren

nospam@example.com (Leclerc) — Thu, 19 Oct 2006 15:58:16 -0600

DR2 viste d. 17 oktober 2006 en fransk dokumentarfilm om slagtekyllinger. Originaltitlen på filmen er The Chicken Stampede, og er lavet af Jose Bourgarel & Hubert Dubois. Filmen er én af mange hvor Tyge Pedersen går til angreb på globaliseringen og frie markeder.

Filmen er fyldt til randen med logiske fejl og fordrejninger. Jeg vil prøve at gengive nogle af (de mange) problematiske udsagn, og prøve at rette op på dem. Jeg skal ikke kunne sige hvor loyal Tyge Pedersen er overfor det originale speak, så det er udelukkende det danske speak jeg vil kommentere. Artiklen er blevet noget lang, men det siger mere om mængden af problemer i filmen, en om denne artikel.

En direktør for et af store og slemme multinationale virksomheder i Thailand, refereres der kun til som Mr. Shih i stedet for at bruge hans fulde navn. På den måde opfattes han på intet tidspunkt i filmen som et menneske, men som en marionet for det multinationale selskab. Sådanne virkemidler er helt gennemgående i filmen, hvor der konstant bruges objektivt korrekte ord om de store selskaber og globaliseringen, men ord, der entydigt giver en negativ association hos publikum. Man må give Tyge Pedersen, at det er en flot og professionel manipulation - men ikke desto mindre en manipulering af værste skuffe.

Læs resten af "DR2 Udefra: Kyllinge-massakren"

Send lejesoldater til Darfur

nospam@example.com (Leclerc) — Thu, 04 May 2006 23:07:00 -0600

Den anden dag fandt jeg en artikel af Michael I. Krauss, professor of law på George Mason University School of Law og J. Peter Pham, fra James Madison University. Uanset hvad man mener om indholdet, så kvalificerer ideen i artiklen sig som kættersk – og derfor vil jeg prøve at gengive og bygge lidt videre på den her. Ideen går ud på at FN eller NATO hyrer professionelle lejesoldater til at beskytte flygtningelejrene i Darfur regionen i Sudan

Det skulle ikke være nødvendigt at gå i dybden omkring situationen i Darfur, udover det UNICEF skriver om situationen. Situationen ser ikke ud til at blive bedre, da den regeringsstøttede Janjaweed milits udfører angreb kun få kilometer fra flygtningelejrene og FN udsendingen Jan Egeland udsendte et nødråb i dag.

Den danske opposition foreslår ligefrem at sende de danske styrker i Irak til Darfur i stedet for. Selv Per Stig Møller giver udtryk for at en dansk mission til Darfur kan komme på tale, men afventer en beslutning i FN. NATO vil ligeledes have en henvendelse fra FN først, men Rusland og Kina ønsker det er afrikanske lande, der skal løse opgaven, hvilket de tydeligvis ikke kan. For det ikke skal være løgn, så er Frankrig betænkelig ved at involverer NATO i et afrikansk land.

Situationen i Darfur er tydeligvis helt hen i vejret. FN er lammet, NATO landene har allerede mange jern i ilden og de afrikanske fredsbevarende styrker kan ikke magte situationen.

Krauss og Pham foreslår derfor at hyre Private Military Companies (PMC), eller sagt på en anden måde, lejesoldater. PMC’er er af åbenlyse årsager ikke de mest åbenmundede virksomheder, og derfor er det naturligt, at det er skrækhistorierne, der ligges vægt på. Sagen er bare den, at firmaerne fungerede aldeles glimrende i både på Balkan og i Irak.

FN kunne passende hyre firmaer som DynCorp til, at beskytte flygtningelejrene i Darfur. FN er endda stedet hvor lejesoldaterne vil kunne få en officiel status, så de ikke kan betragtes som illegale kombattanter. Lad FN systemet få mulighed for at gøre sig fri af medlemslandenes tilbageholdenhed med at sende deres egne soldater ud i verden. Utallige gange har medlemmerne af FN haft et fælles ønske om at sende fredsstyrker et bestemt sted hen, men når man skal finde ud af hvem der skal gøre det beskidte arbejde, har ingen meldt sig på banen.

Det er ikke for sjovt at lande som Frankrig og Spanien har oprettet Fremmedlegioner. Legionen kan sende ud for at gøre det beskidte arbejde, og skulle der være tab, så er det alligevel ikke en rigtig franskmand. Pengene til lejesoldaterne tror jeg ikke vil være svære at finde; det er mandskabet, der er problemet, og lejesoldater er løsningen.